Øl VS Makeup

Min kæreste beklagede sig over at jeg brugte mange penge på øl, så vi blev “enige” om at vi sagtens kunne spare de penge. Nogle dage senere opdagede jeg at hun havde brugt 300 kr i Matas.

Jeg spurgte hende om beløbet og hun sagde “Det var til makeup, så hun kunne se godt ud i mine øjne”

Så var det jeg kom til at sige “Det var sådan set også det mine øl var til”.

Lægerne regner med jeg kan udskrives på fredag i næste uge.

Piller til sexlivet

Min kone sendte mig til apoteket for at købe nogle tabletter, der kunne sætte lidt fut i kærlighedslivet igen.

Jeg tror ikke hun var helt tilfreds med de slankepiller, jeg havde med tilbage til hende.

Lægerne regner med jeg kan begynde at gå igen på torsdag.

Har du tænkt på?

Har du tænkt på, at en eller flere af de pengesedler du har i tegnebogen, har været stukket ned i trusserne på en stripper?

Hvis ikke, så gør du det i hvert fald nu!

Ha’ en god dag.

Hårtørrerren

Jeg stod på badeværelset og var i færd med at tørre mit hår med hårtørreren, da jeg kunne mærke hårene omkring penis stadig var lidt fugtige, så lige da jeg rettede hårtørreren mod stedet, kom min kæreste ind og spurgte “Hvad laver du?”. Åbenbart er “Varmer aftensmaden” det forkerte svar på det spørgsmål.

Keep it simpel (KISS)

En mand havde opbygget en efterhånden stor fabrik, som producerer eksklusive småkager. Småkagerne leveres i en dåse af stål, der igen er pakket enkeltvis i en fortrykt æske. I begyndelsen var pakningen foregået manuelt, men produktion var blevet så stor, at der var investeret i en maskine til pakningen. Maskinen havde dog den ulempe, at der ind i mellem, blev leveret æsker uden kagedåse og det var kunderne absolut ikke tilfreds med.

Direktøren hyrede et konsulentfirma til at undersøge og eventuelt løse problemet. Undersøgelsen kom til at koste 20 millioner kroner og resultatet var et system til 8 millioner kroner, som bestod af nogle ultra nøjagtige vægte, der var tilsluttet en alarm, så når en tom æske passerede, stopper pakkemaskinen og en arbejder skal fjerne den tomme æske fra transportbåndet. Endvidere består systemet af nogle computere, som holder øje med hvor ofte der forekommer fejl.

I begyndelsen kiggede direktøren ofte på systemet og kunne med tilfredshed konstatere, at der hver eneste dag blev der stoppet adskillige tomme æsker med det nye system.

Nogle måneder senere, ville direktøren lige se hvordan det gik med systemet og han kunne til sin store overraskelse se, at der ikke i lang tid var blevet stoppet tomme æsker af systemet. Det undrede ham, så han skyndte sig ned i produktionen, for at se hvad der var sket. Han kunne se der lige før vægtene var opstillet en ventilator til ca 100 kroner, som blæste de tomme æsker af båndet og ned i en stor papkasse, inden de nåede vægtene.

Han spurgte værkføreren om det og værkføreren fortalt, at de var blevet trætte af at høre på alarmen og at båndet stoppede, så de havde været i Aldi og købt en billig ventilator til at blæse tomme æsker af båndet.

Moralen: Keep it simple og spørg altid manden på gulvet.

De unge har det svært

Da jeg var barn/ung og hørte radioen, så lærte jeg den korrekte udtale af ordene i det danske sprog. Alle på Danmarks Radio og TV for den sags skyld, var blevet trænet i at udtale ordene korrekt og forståeligt.
Når man hører radio/tv i dag, kan man høre ord som “A-dre-lin” (Adrenalin), “Bedler” (Billeder), Mi-no-i-tet (Minoritet) og “po-grammet” (Programmet). Ja så er der jo “Metro-log”, altså en person, som har meget forstand på metroen i København.

Børn som statussymboler

Alt for mange anskaffer et barn, sådan nogenlunde som de anskaffer sig en ny bil. Den nye Volvo kan placeres i garagen eller carporten, når den ikke er i brug. Det er fuldstændig ligesom med lille Huggo. Han bliver parkeret i vuggestuen sådan cirka fra 8 til 17 hver dag.
Genstanden ’barn’ lider bare af den ulyksalige mangel, at produktet ikke kan byttes eller få indbygget en hold kæft-chip, når forældrene indser, at varen ikke rigtig lever op til forventningerne.
Helt galt går det, når forbrugsgodet, der skulle fungere som behovsopfyldende statusobjekt – se mit smukke, begavede, talentfulde barn – viser sig at være alt andet end den lille lækre hapstop på kransekagen, men en skrækkelig Olfert, der ikke kan dumpes i fryseren eller parkeres side om side med Volvoen.
Når forbrugsgodet viser sig at kræve overordentlig meget tid, overordentlig mange kræfter og – ikke mindst – overordentlig meget arbejde.

Skrabe æg er snyd

Jeg købte 30 skrabeæg her den anden dag, men jeg vandt ikke på et eneste af dem.

Noget Beskidt

Forleden aften sagde min kæreste til mig, at hun gerne ville have mig til at hviske noget beskidt til hende.

Jeg satte mine læber helt ind til hendes øre og hviskede med min mest sexede stemme; Køkkenet, Badeværelset, Stuen.

Det positive i dag, er at lægerne siger, jeg kan udskrives om kun et par uger.

En lille opgave

Der har de sidste par dage været små problemer med at komme ind på min Blog eller også har det været utroligt langsomt.

Nu har jeg prøvet at geninstallere hele balladen og opdatere nogle plugins. Så må jeg se om det hjælper.